Miniature American Shepherd

Kort om Miniature American Shepherd

MENTALITET



Miniature american shepherd en er en intelligent, opmærksom og livlig hund, der elsker at hygge efter arbejdet. Den har et højt fysisk aktivitetsniveau, hvilket gør, at den ikke egner sig til den uerfarne hundeejer og heller ikke for dem, der ikke ønsker at deltage aktivt i hundetræning eller hundesport.

BEHOV



Miniature american shepherd er en højaktiv, klog og alsidig hund, som kræver daglig motion og mental aktivitet for at udvikle sig til og forblive en glad, velafbalanceret og velfungerende hund. Den er meget social og knytter sig tæt til sine mennesker. Den har brug for at udfylde en rolle som aktivt familiemedlem - motion alene kan ikke udfylde dens hverdag.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS



Miniature American shepherd er en udholdende og energisk atlet, der er ivrig efter at behage sin familie. Den har stor samarbejdsevne, og når den arbejder, er den ikke interesseret i at interagere med andre hunde eller mennesker, så fokuserer den på sin opgave.

PELS OG PLEJE



Pelsen er medium lang og vejrbestandig. Den kan være glat til bølget. Mængden af underuld kan variere en del. Der er mest pelspleje i forbindelse med fældning, men hunden bør redes grundigt igennem en gang om måneden.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING



Shaping, klikkertræning og andre metoder, der bygger på positiv forstærkning, vil fungere godt for miniature American shepherd´en. Det vigtigste er, at man er venlig men konsekvent. Den lærer hurtigt, og fravær af træning eller for lidt udfordring i træningen kan medføre, at hunden selv opfinder opgaver. Det er en god ide at begynde træning og socialisering, så snart hunden er faldet til i sit nye hjem. Alle stresslege som boldkast, frisbee og lignede bør helt undgås. Dette er ikke måde at motionere eller aktivere racen på, da det ikke efterfølges af en afslappet og mentalt træt hund.

HØJDE



Tæver: 33-44 cm
Hanner: 35-46 cm

VÆGT



7-20 kg

FARVER



Rød og blå merle, med eller uden aftegninger og tan. Rød eller sort, med eller uden aftegninger og tan.

OPRINDELSE



Miniature american shepherd blev udviklet i slutningen af 1960?erne i Californien.

HJEMLAND



USA

Standard

Opdrættere

Klik her for at se opdrættere af racen

Racerepræsentant

JLeon Hulstrøm

Ydunvej 12, 4241 Vemmelev

Tlf: 4035 2429

Mail: TeamMiniAussie@hulstroem.com